2024-01-23 07:06:40

Hylder Milner efter milepæl: Vi er bedre end i sidste sæson

James Milner rykkede mandag nærmere på rekorden for flest kampe i Premier League, og efterfølgende var Roberto De Zerbi ude at rose midtbanespilleren.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

James Milner er nu indehaver af andenpladsen over flest spillede kampe i Premier League.

Det står klart, efter at midtbanespilleren var på banen i 0-0-kampen mod Wolverhampton mandag.

Efter kampen satte Roberto De Zerbi ord på Milners bedrift.

- Fantastisk spiller, fantastisk fyr. Jeg er meget heldig, fordi jeg har en fantastisk gruppe af spillere, og jeg synes, vi spiller bedre end sidste sæson.

- Vi er i gang med noget historisk, og jeg er stolt på mine spilleres vegne, siger De Zerbi ifølge BBC.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Hylder Milner efter milepæl: Vi er bedre end i sidste sæson
Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix

38-årige Milner har i alt spillet 633 kampe i Premier League og overhalede mandag Ryan Giggs. Gareth Barry er med sine 653 kampe rekordholder, men Milner rykker altså tættere på. 

Brighton-træneren fortalte også efter kampen, at han var en smule skuffet over, at det ikke blev til en sejr over Wolves.

- Jeg synes, vi fortjente at vinde, men vi spillede mod et meget godt hold. Hvis vi analyserer præstationen, synes jeg, vi spillede bedre end Wolves.

- Vi kendte sværhedsgraden før kampen, så det er et godt point, men vi er skuffede, fordi vi skabte flere chancer for at vinde kampen, siger træneren ifølge BBC.

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer