2024-03-16 19:23:58

Luton-udligning sikrer Berry unik rekord

Med sit mål til 1-1 blev Lutons Luke Berry den første spiller i klubbens historie til at score for Luton i de fire øverste engelske rækker

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

31-årige Luke Berry har været med Luton siden 2017, og i den periode har kurven været støt opadgående for The Hatters.

I 2017/18-sæsonen spillede Luton sig frem til en oprykning fra League Two til League One, hvor man kun tilbragte en enkelt sæson.

Den blev vundet, og siden har den stået på Championship og altså nu Premier League for den beskedne klub fra lufthavnsbyen nord for London.

I de syv år har Luke Berry været en konstant for Luton, og lørdag satte han streg under sin tilstedeværelse over årene med en vigtig udligning for oprykkerne.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Luton-udligning sikrer Berry unik rekord
Foto: Adrian Dennis/AFP/Ritzau Scanpix

Hans mål til 1-1 var hans første i sæsonen og dermed første i Premier League-regi nogensinde.

Og med det mål har Luke Berry som den eneste spiller i Lutons historie scoret for klubben i de fire øverste ligaer.

Han er også noteret for mål i National League, men det scorede han for Cambridge, hvor han tidligere har været på kontrakt.

Annonce
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer