2024-06-30 19:25:05

Newcastle-salg af Elliot Anderson meldes på plads

Elliot Anderson skifter til Nottingham Forest for 35 millioner pund. Det skriver Fabrizio Romano.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Newcastle har travlt.

For at overholde de meget omdiskuterede Profit & Sustainability-regler skal der sælges spillere, inden dagen er omme.

Yankuba Minteh rygtes til Brighton, mens Elliot Anderson har været sat i forbindelse med et skifte til Nottingham Forest.

Nu skriver Fabrizio Romano, at sidstnævnte skifte skulle være på plads.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Newcastle-salg af Elliot Anderson meldes på plads
Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix

Handlen kommer til at koste 35 millioner pund, hvilket svarer til 308 millioner kroner. 

Målmanden Odysseas Vlachodimos skifter den anden vej, lyder det også.

21-årige Elliot Anderson er midtbanespiller, og han står noteret for 55 kampe for Newcastle.

Annonce
Annonce

18 kommentarer

Se kommentarer