Super League -Bo H. vendte nederlag til sejr trods Max Meyer-mål
Foto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix
2023-03-18 20:01:50
Foto: Arnd Wiegmann/Reuters/Ritzau Scanpix

Bo H. vendte nederlag til sejr trods Max Meyer-mål

Tosin Aiyegun blev dagens mand i Zürich, da han stod for begge scoringer i klubbens 2-1-sejr over Luzern, som ellers bragte sig foran i første halvleg ved Bo Henriksens tidligere FC Midtjylland-spiller Max Meyer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Bo Henriksen og Zürich skulle lørdag aften i aktion i den schweiziske Super League, hvor danskeren kunne tage et solidt skridt væk fra bunden med en sejr,

Hos modstanderne fra Luzern var der en gammel kending for Bo Henriksen i form af FC Midtjylland-fiaskoen Max Meyer, og han skulle vise sig at gøre ond på sin gamle træner.

21 minutter var der spillet, da Meyer fik chancen fra ellevemeterpletten, og her var han kynisk, da han gjorde det til 1-0.

Det resultat fik kun lov at vare i 11 minutter, og så fik Tosin Aiyegun mulighed for at svare igen for Zürich – ligeledes fra straffesparkspletten.

Den udnyttede den beninske angriber, og så var alt lige mellem de to mandskaber.

Stillingen stod helt frem til et kvarter før tid, hvor Aiyegun blev helten, da han udnyttede Fidan Alitis forarbejde til at blive matchvinder med målet til 2-1.

Flere mål var der ikke i kampen, og efter tre opgør uden sejr er Bo Henriksen igen tilbage på sejrskurs i bjerglandet, hvor klubben nu ligger på en ottendeplads med fem point ned til Winthertur og Sion.

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer