2024-01-25 22:58:38

Depay blev den store helt for Atletico Madrid

Memphis Depay scorede kampens enlige mål, da Atletico Madrid torsdag aften vandt 1-0 over Sevilla og gik videre i Copa del Rey.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Torsdag aften var der en semifinalebillet på spil, da Atletico Madrid tog imod Sevilla i Copa del Rey. 

Allerede fra første minut formåede hjemmeholdet at dominere på kuglen, og efter 26 minutter fik Antoine Griezmann en gylden chance for at sende Diego Simeones tropper på sejrskurs fra ellevemeterpletten.

Den franske verdensstjerne gled dog i skudmomentet og sendte sit straffespark langt over tværribben.

Det slog imidlertid ikke Atletico-mandskabet ud af kurs. 

I løbet af anden halvleg fortsatte man med at gribe ud efter semifinalepladsen, og ti minutter før tid gav det endelig pote.

Artiklen fortsætter efter billedet

Copa del Rey -Depay blev den store helt for Atletico Madrid
Foto: Javier Soriano/AFP/Ritzau Scanpix

Efter fornemt forarbejde af Angel Correa kunne Memphis Depay således dirigere kuglen i kassen til stor jubel for tilskuerne på Metropolitano.

Atletico Madrid styrede dermed mod semifinalen, men dybt inde i dommerens tillægstid gik Erik Lamela i græsset og blev tildelt et straffespark.

Efter et kort VAR-tjek valgte dommeren dog at omstøde sin beslutning. Hjemmeholdet kunne derfor ånde lettet op.

Atletico Madrid vandt 1-0 og er videre til Copa del Rey-semifinalen.

Annonce
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce