2024-10-30 14:01:21

Getafe anmoder om udsættelse efter oversvømmelse

Getafe har sendt en anmodning til det spanske fodboldforbund om at få udsat torsdagens Copa del Rey-opgør mod Manises.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den østlige del af Spanien er i øjeblikket hårdt ramt af oversvømmelser, hvilket har ført til mange dødsfald.

Tidligere onsdag blev opgørene Valencia-CP Parla og Pontevedra CF-Levante UD udskudt på grund af oversvømmelserne.

Nu anmoder Getafe også om udsættelse. Det skriver Madrid-klubben i en pressemeddelelse onsdag.

Torsdag aften skal Getafe efter planen gæste Manises i Copa del Rey, men nu har Getafe indsendt en anmodning til det spanske fodboldforbund.

Artiklen fortsætter efter billedet

Copa del Rey -Getafe anmoder om udsættelse efter oversvømmelse
Foto: Jose Jordan/AFP/Ritzau Scanpix

- Klubben mener, at det ikke er passende at spille kampen under disse omstændigheder. Fokus er på ofrene og dem, der er berørt, samt på at genoprette normaliteten i området, og at statens sikkerhedsstyrker og -organer bør fokusere alle deres kræfter på dette og ikke på en fodboldkamp.

- I denne situation kommer fodbold i anden række, skriver Getafe blandt andet. 

Opgøret mellem Manises og Getafe er sat til at blive spillet torsdag klokken 19.00. 

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce