2024-01-20 22:15:48

La Liga gransker racistiske tilråb mod Real-stjerne

La Liga vil ifølge The Athletic undersøge de racistiske tilråb som flere Atletico Madrid-fans rettede mod Vinicius Junior forud for torsdagens Copa del Rey-ottendedelsfinale. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

- Vinicius, du er en abe. 

Sådan råbte flere Atletico Madrid-fans kort efter, at Real Madrids holdbus var ankommet til Metropolitano Stadium forud for torsdagens Copa del Rey-ottendedelsfinale. 

De racistiske tilråb dokumenteres blandt andet i en video på X, so,m en journalist fra The Athletic har delt på sin profil. 

Nu skriver Athletic, at La Liga har tænkt sig at undersøge de racistiske tilråb, som blev rettet mod Vinicius Junior. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Copa del Rey -La Liga gransker racistiske tilråb mod Real-stjerne
Foto: Juan Medina/Reuters/Ritzau Scanpix

Hvad undersøgelserne eventuelt kan kaste af sig, melder historien ikke noget om, men sikkert er, at La Liga vil gennemgå optagelserne og tage tilråbene alvorligt, skriver The Athletic. 

Atletico Madrid vandt Copa del Rey-ottendedelsfinalen med 4-2 over Real Madrid efter en hæsblæsende affære, der måtte afgøres via forlænget spilletid. 

I kvartfinalen skal Atletico op imod Sevilla. 

Annonce

27 kommentarer

Se kommentarer
Annonce