2024-06-23 07:29:20

Vilde scener: Malaga rykker op efter scoring i det 121. minut

I et stort drama formåede Malaga at sikre sig oprykning til Segunda B efter en scoring i det 121. minut af Antonio Cordero mod Gimnastic i playoff-finalen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Det har ikke været nemt at holde med Malaga i de sidste mange år.

Men nu er smilene endelig tilbage i det sydlige Spanien, efter at det lykkedes klubben at rykke tilbage i Segunda B

Det skete i forbindelse med et stort drama, hvor Malaga skulle op imod Gimnastic i returmødet af playoff-finalen. Her havde Malaga et 2-1-resultat med sig i bagagen.

Men i returkampen kom Malaga i store problemer, da man tabte 0-1 i ordinær spilletid, og derfor skulle finalen ud i forlænget.

Her fortsatte dramaet og problemerne, da Malaga også kom bagud 0-2 efter en scoring af Gimnastics Gorka Santamaria. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Segunda B -Vilde scener: Malaga rykker op efter scoring i det 121. minut
Foto: Malaga CF

Men så vågnede Malaga op, da Dioni reducerede til 1-2 efter 108 minutter inden en hektisk slutfase, og i det 121. minut kom forløsningen for den tidligere spanske storklub.

Efter et langt pres formåede Antonio Cordero at blive helten, da han tæt under mål fik sendt bolden over stregen til nogle vilde scener blandt Malagas spillere.

Scoringen betød, at Malaga sammenlagt vandt 4-3 og dermed sikrede sig oprykning til Segunda B efter et år i den tredjebedste række.

 

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer