Wessel Dammers har fået stor ros for sine første kampe i årets 3F Superliga, hvor Randers-kaptajnen har været integral for holdets succes.
Søndag var hollænderen dog medvirkende i det nederlag, som Randers lidt overraskende indkasserede på eget græs til et amputeret Silkeborg-hold.
Dammers kostede målet til 1-0, da han i starten af anden halvleg missede en bold, som Ramazan Orazov klogt fik prikket i en bue over Paul Izzo.
Artiklen fortsætter efter billedet

Centerbacken gjorde efterfølgende status til TV2 Sport.
- Jeg laver en total fejlvurdering af, hvordan bolden vil hoppe. Jeg regnede med, at den ville komme langsommere, så jeg kunne tage den med brystet, men området var glat, og det gav dem målchancen.
Wessel Dammers har netop taget hul på sin anden sæson som Randers-spiller.

Silkeborg IF
Randers FC
3F Superliga












