2024-10-01 12:53:06

Disciplinærinstansen åbner sag efter dommerkritik

Fodboldens Disciplinærinstans har åbnet sag mod Lundrim Hetemi på baggrund af Vejle-spillerens dommerkritik efter kampen mod FCK. Det erfarer Bold.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

- Det sker jo mindst seks-syv gange i løbet af en kamp, og så skal det være begge veje, for vi havde ikke fået det der i Parken, og det havde Lyngby, Sønderjyske eller AaB heller ikke. De små hold får ikke de her.

- Jeg har intet problem med det, hvis Jonas Hansen mener, der er straffespark der, men han vil hellere fortælle mig, at jeg skal passe på, hvad jeg siger, karantæne, ’I rykker ned’ og så videre. Det er fint.

Sådan lød det noget opgivende fra Lundrim Hetemi til Viaplay efter Vejles 1-2-nederlag til FC København, da han blev spurgt til straffesparket, som Lukas Lerager blev tilkendt.

Og de udtalelser kan få konsekvenser.

I hvert fald har Fodboldens Disciplinærinstans ifølge Bolds oplysninger nu åbnet sag mod Hetemi.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Disciplinærinstansen åbner sag efter dommerkritik
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Instansen har før uddelt karantæne til spillere for at ’krænke dommerens integritet’ – eksempelvis til Jonas Lössl i 2023.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Jens Hjortskov, der er formand for disciplinærinstansen.

Annonce

42 kommentarer

Se kommentarer
Annonce